Kom og vær med til en hyggelig og interessant aften på Gjerrild Vandrerhjem, når vi slår dørene op for  en række af live-streamede offentlige foredrag i Naturvidenskab, direkte fra Aarhus universitet.

Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs – på 20 minutter – samt en session til slut, hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål, indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål, som der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Inden foredraget vil vi gerne invitere til hyggelig fællesspisning, hvor det vil være muligt at nyde en lækker buffet sammen med andet godtfolk fra nær og fjern. Det vil ligeledes være muligt købe kaffe/te og kage, øl, vand og et glas vin.

Tilmelding til fællesspisning skal ske senest dagen før foredraget, så kan vi nemlig sikre os at der er nok til alle 😊

Tilmelding på info@gjerrildvandrerhjem.dk eller på telefon 40224199

Vores lækre aftenbuffet bliver serveret fra kl.17:30 – 18:45 og koster til disse arrangementer kun den sølle sum af 125,- pr. person. Betaling klare vi efter foredraget.

Det er 100% gratis at overvære selve foredraget.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kaffe

marts 21 @ 17:30 - 21:00

Gratis

Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Det er kun nogle få arter af planten inden for slægten Coffea som dyrkes på tværs af troperne, men hvor kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser trives de bedst? Botaniker Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få en opskrift på hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Detaljer

Dato:
marts 21
Tidspunkt:
17:30 - 21:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://ofn.au.dk/sted/587/137/15605

Arrangør

Gjerrild vandrerhjem
Telefon:
+4540224199
E-mail:
info@gjerrildvandrerhjem.dk

Sted

Gjerrild Vandrerhjem
Dyrehavevej 9
Grenaa, 8500 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+4540224199

Gratis

Det vil være muligt at købe en lækker aftenbuffet inden foredraget samt kaffe/thé, et glas vin eller kage, som du/I kan tage med op til selve foredraget og nyde mens I bliver klogere.

Husk at bestille aftenbuffet senest dagen før foredraget, så kan vi nemlig sikre os at der er nok til alle 😊
Bestilling på info@gjerrildvandrerhjem.dk eller på telefon 40224199

0 Deltager
45 tilbage
Registrer her