Kom og vær med til en hyggelig og interessant aften på Gjerrild Vandrerhjem, når vi slår dørene op for  en række af live-streamede offentlige foredrag i Naturvidenskab, direkte fra Aarhus universitet.

Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs – på 20 minutter – samt en session til slut, hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål, indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål, som der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Inden foredraget vil vi gerne invitere til hyggelig fællesspisning, hvor det vil være muligt at nyde en lækker buffet sammen med andet godtfolk fra nær og fjern. Det vil ligeledes være muligt købe kaffe/te og kage, øl, vand og et glas vin.

Tilmelding til fællesspisning skal ske senest dagen før foredraget, så kan vi nemlig sikre os at der er nok til alle 😊

Tilmelding på info@gjerrildvandrerhjem.dk eller på telefon 40224199

Vores lækre aftenbuffet bliver serveret fra kl.17:30 – 18:45 og koster til disse arrangementer kun den sølle sum af 125,- pr. person. Betaling klare vi efter foredraget.

Det er 100% gratis at overvære selve foredraget.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Stjernernes vilde liv

marts 28 @ 17:30 - 21:00

Gratis

Efter at stjerner fødes i interstellare gasskyer og begynder at lyse, gennemgår de forskellige udviklingsstadier før de ender deres dage kaotisk som ustabile stjerner eller som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.

Når vi ser op på stjernehimlen, ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer til rester efter stjerner hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fra fødsel til død gennemgår stjernerne forskellige udviklingsstadier – alt efter deres masse og deres ydre og indre forhold. Men fælles for alle stjerners livscyklus, er at de dannes af støv og gas der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.

I løbet af foredraget vil du høre om stjernernes vilde liv og om nogle af de mere eksotiske typer af stjerner som findes ude i Universet. Du vil også høre om hvordan vi kan “kigge ind” i stjernerne ved at studere de lydbølger som de udsender – det som kaldes asteroseismologi. Hør også om hvad stjernernes “musik” fortæller os om deres indre.

Du vil få at se hvordan forskerne ”bygger” stjerner i en computer og hvordan man kan sammenligne dem med stjernerne i Universet og dermed blive klogere på hvordan de vil udvikle sig. Hør tilmed om nogle af de målinger og resultater forskerne har fået fra NASA’s rumteleskoper Kepler og TESS, ESO’s teleskoper i Chile og teleskoperne i SONG-netværket.

Til slut vil du komme med en tur rundt på stjernehimlen og se og høre om en række udvalgte stjerner i forskellige stadier af deres vilde og fascinerende liv.

Detaljer

Dato:
marts 28
Tidspunkt:
17:30 - 21:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://ofn.au.dk/sted/587/138/15607

Arrangør

Gjerrild vandrerhjem
Telefon:
+4540224199
E-mail:
info@gjerrildvandrerhjem.dk

Sted

Gjerrild Vandrerhjem
Dyrehavevej 9
Grenaa, 8500 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
+4540224199

Gratis

Det vil være muligt at købe en lækker aftenbuffet inden foredraget samt kaffe/thé, et glas vin eller kage, som du/I kan tage med op til selve foredraget og nyde mens I bliver klogere.

Husk at bestille aftenbuffet senest dagen før foredraget, så kan vi nemlig sikre os at der er nok til alle 😊
Bestilling på info@gjerrildvandrerhjem.dk eller på telefon 40224199

0 Deltager
45 tilbage
Registrer her